fredag den 27. februar 2009

27. februar 2009

Vi kørte kl. 10.00 fra Akaroa - efter ca 2 timers kørsel fik vi afleveret den lejede bil i Christchurch. Fik prajet en taxi til vores hotel i centrum af christchurch. Dagen i dag er gået med det sidste shopping og afslapning. Lidt træls bare at gå og vente på man skal afsted...
Kl. er nu 22.00 NZ tid og vi skal flyve i morgen tidlig kl 06.15. Vi bliver hentet med taxi kl 03.45 så det bliver ikke megen søvn vi får - men vi har jo også 44 timer og 40 minutter at slappe af i inden vi rammer kastrup :-(
Vi er begge enige om at dette har været vores livs bedste ferie - vi har fået så mange oplevelser og minder!!!
Men på trods af det er Helle allerede begyndt at plage om en ny tur - til Frankrig eller Italien...hun er åbenbart ikke oplyst om den økonomiske krise.

Vi afsluttede aftenen med at spise på en rigtig god mexikansk restaurant - hvor alle pigerne var helt tossede med Eli. Vi fandt ud af at NZ kan lave rigtig god øl - så selv Eli kan lide den.

Godnat og sov godt - Vi ses i DK

26. februar 2009







Idag skal vi ud at sejle med en rigtig sejlbåd - en tur på ca 2,5 time. Til vores store overraskelse er vi de eneste passagerer - så vi får en rigtig god oplevelse med skipperen Ray. En rigtig hyggeonkel som kunne masser af røverhistorier. Dem har vi efterhånden fået en del af her på NZ - men spændende. Vi bliver sat til at hjælpe med at styre og sætte sejl - Helle synes det var lige i overkanten at skulle styre en 47 fods yacht. På turen fik vi set et glimt af Hector delfinen - den mindste af sin art. Han fortalte os at denne type delfin bliver mere og mere sjælden, og den er meget sky - derfor undrer det os at man arrangerer sejlture hvor man kan svømme med delfinerne. Endvidere så vi en lille blåøjet pingvin - den var godt nok lille men sød.
vejret var overskyet, men ok bare man klæder sig derefter. Om eftermiddagen kørte vi en tur op af bjerget og gik på en "track" i ca 2 timer. Det var en hård tur for os 2 tykke mennesker - men vi fik set noget smuk natur og en masse får - som ikke ville snakke med Eli selvom der blev lokket med græs og andre godter. Om aftenen fik vi pakket vores ting sammen - er lidt nervøse for overvægt ( men så må Helle jo bare blive her :-))
Vi spiste på en fiskerestaurant - god mad...

tirsdag den 24. februar 2009

25. februar 2009




Kl 9.00 kørte vi videre mod Christchurch, men vi gider ikke bo i Christchurch mere end en dag, efter Jesper jo har fortalt os det ikke er et besøg værd. Så vi køre ud mod havet på Banks Peninsula en halvø der har været en ø, men pga. vulkanudbrud nu er et med fastlandet.
Vi ender i en lille by der hedder Akaroa og her er bare skønt, den er meget fransk fordi det var meningen franskmændene ville have en forpost her til Stillehavet, men englænderne kom først : ) nu er det mest for at få nogle turister herud og vi har også mødt mange franske turister i dag, og de kan sørme også dumme sig når de bestiiler mad, vi sad ved sidden af nogen franskmænd i dag, som bestemte ikke mente de fik det mad de havde bestilt, vi kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet så kan de lære det : ) vi brugte eftermiddagen på at booke sejltur til i morgen på en rigtig sejlbåd, også gå tur i byen og det var rigtig hyggeligt, I aften skal vi ned i byen og spise.
Køreturen var omkring 300 km.

Vi bor på Motel La Rochette

24. februar 2009







Vi stod op kl 08.00 og var hurtigt ude af døren - da vi nu skulle væk fra denne regnvejrsby :-) Vi kørte ca. 250 km nordpå til Lake tekapo. Turen gik godt og humøret steg betragteligt da vi steg ud af bilen og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel - den lille familie var nærmest lykkelig. vi skyndte os at blive indkvarteret og få skiftet til shorts - for vi har lært at vejret kan skifte meget meget hurtigt her på NZ. Efter en god kop kaffe, påsmøring af solcreme og et hurtigt tøjskifte til korte klæder tog vi en gåtur rundt i området. Endnu engang så vi et vandkraftværk så Eli kom igen lidt op at køre - dejligt at se NZ gør så meget for miljøet. Gåturen endte med at være på ca. 2 timer - hvilket også passede meget godt da det efterhånden var blevet køligere. Lake Tekapo har en meget karakteristisk turkis farve - men søen er meget kold grundet gletchervand. Så ingen badning her. vi så "chruch of the good shepherd" og en statue af en fårehund - som hylder hunden for dens store betydning for NZ.Efter aftensmaden gik vi en lang tur hvor vi håbede at se en possum ( et stort pungdyr med en flot pels, som de hader på NZ - er blevet importeret af europæerne fra Australien i håb om at tjene penge på pelsen. Det slog fejl og nu er det nærmest et skadedyr fordi det formerer sig så hurtigt )men det gjorde vi desværre ikke,men vi så en masse kanier. Da solen var gået ned blev det rigtig koldt, så vi havde varme på hele natten.

Vi overnattede på Lake Tekapo Cottages.

mandag den 23. februar 2009

23. februar 2009

I morges da vi vågnede havde vi absolut ingen forventninger til vejret idag - vi blev dog positivt overraskede! Vi sov til kl. 08.00. En times tid efter gik vi på shopping - men næsten ingen forretninger havde åbent - mærkeligt når vi nu endelig ville brænde lidt af på shopping igen. Vi skulle på tur kl 11.40 så vi iførte os regntøj m.v. da vi skulle på jetboating og 4WD samt en walk. Humøret var så langt nede at vi var klar til at køre videre selvom vi havde betalt - men heldigvis sejrede fornuften. Mærkeligt nok kom der ingen regn på den 5 timer lange tur - ja faktisk fik vi næsten solen i øjnen - utroligt. Turen var slut ca 17.15 hvorefter vi røg på shopping igen. Helle syntes jetboat var for vildt - Eli ku godt tænke sig nogle flere hestekræfter..Vi havde desværre et kamerakiks ( Eli glemte at slukke kameraet efter at have indlagt billeder dagen før - så batteriet var dødt ) - Eli var tosset på sig selv. Vi fandt nemlig ud af at der i området har været indspillet rigtig mange storslåede film. Jetboat turen opad Dart River startede i Glenorchy - en by med 253 indbyggere somkan bryste sig af at være filmstjerne. Jetboat tog ca. 1,5 time - hvorefter vi var på en walk i ca 40. min - heldigvis gik det ikke opad. Her fik vi mange interessante oplysninger om NZ natur, fauna og dyreliv. Eksempelvis i 1999 gik søen over sine bredder og oversvømmede store dele af dalen. Herefter kørte vi i en 4wd bus til "Paradise" som ligger i Aspiring national park - virkelig smukt. Her skal Hobbitten optages med start den 2. marts 2009. Øv hvor er det ærgeligt vi ikke er her til den tid... hvilket scoop for Peter Jackson hvis vi havde været "around". Vi har desværre ingen billeder fra idag - men helle valgte at købe en helt fantastisk billedserie til den bette pris $45. Vi er nu klar til at sætte kursen nordpå - til forhåbentlig lidt mere sol.
P.S vores guide var også meget bitter over det dårlige vejr - han fortalte at for 1. gang i februar var der stadig frisk sne på toppen af bjergene - ja det sætter sgu tingene i perspektiv...

22. februar 2009







I dag skal vi på en 12 timers tur til Milford Sound - den ser vi virkelig frem til. Turen skulle være meget "dramatisk" med meget stejle bjerge og vandfald. Ligemeget om det regner eller solen står højt på himlen skulle det være et fantastisk sted at se. Området er blevet fredet på grund af den ekstraordinære flotte og spektakulære natur, heriblandt truede dyrearter. Det gør at naturen er meget rå - hvilket man ikke ser ret mange steder i verden. Vi stod op kl 06.00, bussen kører kl. 06.50. Det er en lang køretur til Milford Sound, ca. 4 timer med stop undervejs på udvalgte lokationer hvor man kan fotografere... vejret er bare så dårligt og skyerne ligger lavt så man ikke har ret god sigtbarhed :-((. Vi får dog taget nogle ok billeder med masser af regn på!!! Vi ankommer ved Milford sound kl. 12.40 og sejler kl 13. Sejlturen er virkelig flot - højdepunktet var da vi sejlede igennem et stort vandfald og vi blev plaskvåde. Vi stod begge på dækket og synes bare det var kanonsjovt - japanerne tog selvfølgelig en masse billeder af os ( dumme turister ). Vi hyggede os med en amerikaner som var på business rejse - samtidig med vi fik spist vores frokost. Vi var i Queenstown igen kl 19 - godt trætte men efter en rigtig god dag trods regnvejr hele tiden...på turen fik vi at vide at det regner 250 dage om året, så man skal være heldig at ramme en "god" dag. Der falder op til 9 meter regn om året i området - et af de vådeste områder i hele verden!!!! På turen så vi pingviner og sæler.
Eli gik op på motellet og Helle tog lige en times tid til shopping - vi slappede begge af på hver vores måde!! Vi gik tidligt i seng.
Vejret i morgen står selvfølgelig også på regn - vi skal på en 6 timers kombineret jetboat og 4WD tur... vi glæder os efterhånden til vi skal nordpå igen - til lidt bedre vejr. Men godt at vi har taget regntøj med for det har vi brugt flittigt de sidste 3-4 dage.

lørdag den 21. februar 2009

21. februar 2009







Vi stod op kl. 08.00 for vi skulle jo på tur til vandkraftværket ved Manapoui - forventningerne var store, ihvertfald fra Eli's side!! Vi kørte kl 09.00, efter at have fyldt benzin på bilen var det bare derudaf i ca. 2 timer. Vejret har desværre været rigtig dårligt idag - regn all over, men det går nok - vi skal jo være indenfor det meste af dagen. Kl. 12.30 sejlede vi en times tid ad Manapouri søen, den 5. største i NZ og vi fik af vide med dens 34 øer kan man selje rundt her en hel uge og ikke og ikke se det samme 2 gange, det er sgu noget andet end en tur til skovsøen. Herefter blev vi fragtet i en bus til kraftværket som ligger 170 meter under jordens overflade - gennem en 2 km lang tunnel... mærkelig fornemmelse. Vi blev vist ind i et udstillingsrum hvor vi fik en kort intro til kraftværkets oprindelse - og vi var klar til mere... men det var det - Eli var lidt skuffet!!! Selvom vi ikke fik lov til at se ret meget af kraftværket - er det alligevel et imponerende bygningsprojekt - det blev færdigbygget i 1972 efter 8 års opføring, 16 bygningsarbjdere mistede livet. Værket kan producere strøm til ca. 400.000 NZ hjem - virkelig imponerende. Jeg har taget brochurer med hjem til evt. interessserede :-) Herefter kørte vi op af Bjerget Deep Cove - endnu en fantastisk naturoplevelse med vandfald ( ja de var store idag eftersom det jo regnede ), store kløfter m.v. naturen der var simpelthen så uspoleret fordi den eneste måde man kunne komme herud er med båd, og det tog som sagt en time.
Vi var tilbage i Queenstown kl 19.00 godt trætte efter en lang dag. De gamle går tidligt i seng da vi skal tidligt op i morgen på tur.