I dag skal vi på en 12 timers tur til Milford Sound - den ser vi virkelig frem til. Turen skulle være meget "dramatisk" med meget stejle bjerge og vandfald. Ligemeget om det regner eller solen står højt på himlen skulle det være et fantastisk sted at se. Området er blevet fredet på grund af den ekstraordinære flotte og spektakulære natur, heriblandt truede dyrearter. Det gør at naturen er meget rå - hvilket man ikke ser ret mange steder i verden. Vi stod op kl 06.00, bussen kører kl. 06.50. Det er en lang køretur til Milford Sound, ca. 4 timer med stop undervejs på udvalgte lokationer hvor man kan fotografere... vejret er bare så dårligt og skyerne ligger lavt så man ikke har ret god sigtbarhed :-((. Vi får dog taget nogle ok billeder med masser af regn på!!! Vi ankommer ved Milford sound kl. 12.40 og sejler kl 13. Sejlturen er virkelig flot - højdepunktet var da vi sejlede igennem et stort vandfald og vi blev plaskvåde. Vi stod begge på dækket og synes bare det var kanonsjovt - japanerne tog selvfølgelig en masse billeder af os ( dumme turister ). Vi hyggede os med en amerikaner som var på business rejse - samtidig med vi fik spist vores frokost. Vi var i Queenstown igen kl 19 - godt trætte men efter en rigtig god dag trods regnvejr hele tiden...på turen fik vi at vide at det regner 250 dage om året, så man skal være heldig at ramme en "god" dag. Der falder op til 9 meter regn om året i området - et af de vådeste områder i hele verden!!!! På turen så vi pingviner og sæler.
Eli gik op på motellet og Helle tog lige en times tid til shopping - vi slappede begge af på hver vores måde!! Vi gik tidligt i seng.
Vejret i morgen står selvfølgelig også på regn - vi skal på en 6 timers kombineret jetboat og 4WD tur... vi glæder os efterhånden til vi skal nordpå igen - til lidt bedre vejr. Men godt at vi har taget regntøj med for det har vi brugt flittigt de sidste 3-4 dage.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar