torsdag den 19. februar 2009

18. februar 2009







I dag havde vi kl. 9.30 booket en Glacier Valley Eco Tour hos Mike og vejret er flot og ingen skyer. Man kan godt tage til Franz Josef glacier selv, men de anbefaler man har en erfaren glacier guide med da isen kan rykke sig og der kan falde rocks ned.
Der er også flere ture hvor man kan komme op og krave/klatre på isen men jeg (Helle) kender mine begrænsninger og vil ikke være Bambi på Isen : )
Denne her tur kommer vi helt ned til foden af Franz Josef og kan røre den.
På turen er et andet dansk par med deres 2 børn og det var hyggeligt nok. Vi bruger hele formiddagen på at gå derud og får en masse informationer omkring glacier, det er en rigtig spændende tur og ved foden af Franz Josef får vi en tår kaffe og en cookie.
Da vi kommer tilbage er skyerne kommet og vores helikoptor tur bliver aflyst, de er meget fair og siger de ikke selv ville flyve op og bruge penge på det hvis det var dem.
Vi booker en ny tid kl. 7.00 næste morgen da det skulle være en godt tidspunkt.
I stedet kører vi bare ud hvor der ingen skyer er. Ved Okarito er vejret skønt og her er meget stille og roligt så vi bliver her et par timer, går et par ture, kigger efter Kiwi`er men de er ikke sådan lige og finde.
Turen om formiddagen havde også været hård så vi var rimelig trætte, jeg har efterhånden lært at når de skriver ens fitness niveau skal bare være low eller det er en easy walk så passer det meget godt til mig, fordi der er ikke ret meget her på NZ der er fladt så turene er tit rimelig hårde syntes jeg(Helle) Eli mener bare jeg skal komme i form.
Vi bor på Chateus Franz Motel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar